Efterhånden dem sikkerhed og tryghed. FN besluttede sig for

Efterhånden opstod der nogle konflikter rundt omkring i
Palæstina. Den jødiske befolkning havde vokset sig større, og hermed også den
zionistiske aktivitet. Den kæmpe indvandring skabte store spændinger.
Demonstrationer som omhandlede Jerusalem medvirkede til at 48 jøder og
palæstinensere blev dræbt, og et stort antal af folk blev hårdt tilskadekommet.
Palæstinenserne havde ingen nationalbevidsthed, og dog havde de heller ingen
politiske ledere, derfor mente den engelske højkommissær at urolighederne og
konflikterne, skyldtes arabernes meninger omkring indvandringstilladelsen og
jødernes besættelse af jord, derudover følte de sig også truet af
jøderne/zionisternes politiske og økonomiske tilstand. Derfor tilbød
englænderne et politisk samarbejde med en jødisk-arabisk forsamling “Arab
Agency”. Dette var ikke noget araberne var interesseret i og nægtede
tilbuddet så længe, at Balfour-erklæringen stadig fandt sted.  Denne holdning skyldtes palæstinensernes
mening om, at der var begået uret imod dem. Palæstinenserne havde også en teori
om at, med briternes hjælp ville jøderne have til formål, at uddrive
palæstinenserne og få kontrol over de hellige muslimske områder.  1

 

2. verdenskrig – FN’s delingsplan

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

 

Adolf Hitler havde den overordnede magt i Tyskland i år 1933.
Han indførte den nazistiske ideologi, som var baseret på en racedeling af
mennesker.  Af denne årsag blev jøderne
undertrykt og det medvirkede til, at de tyske jøder mistede deres status i det
tyske samfund som Hitler herskede over. De tyske jøder blev forfulgt og netop
derfor flygtede de ud af Tyskland og søgte tilflugt i Palæstina. Ca. 300.000
nye jødiske indvandrere kom til Palæstina i perioden 1932-1940. Dette skabte endnu
en spænding mellem Palæstinenserne og Jøderne, fordi indvandringen provokerede
de palæstinensiske indbyggere i høj grad.2

“Et land uden folk, til et folk
uden land”

Briterne havde ikke længere “kontrol” over palæstinenserne,
og urolighederne i området blev kun værre og værre, og det resulterede i
borgerkrige mellem palæstinenserne og jøderne. Derfor valgte Storbritannien at
trække sig, og gav ansvaret videre til FN. 
På grund af jødernes undertrykkelse af nazisterne under 2 verdenskrig,
mente flertallet af landende inden for FN, at jøderne burde have en selvstædig
stat for, at give dem sikkerhed og tryghed.

FN besluttede sig for at vedtage delingsplanen af landet
Palæstina i år 1947. Dette gik ud på at dele landet således, at både jøderne og
palæstinenserne fik en stat. 
Delingsplanen blev vedtaget med 33 stemmer for og 13 stemmer imod.  USA og Sovjetunionen var de store brikker,
der muliggjorde gennemførelsen af delingsplanen.  Palæstinenserne var dog meget imod denne
fordeling af landet, men tværtimod var jøderne glade da de endelig kunne få en
jødisk stat i det ønskede land – Israel som stod til d. 14. maj 1948. Efter en
lang række konflikter lykkedes det endelig, at fuldføre den zionistiske drøm om
den selvstændige jødiske stat i det hellige land. Fra palæstinensernes side gik
det, som de havde frygtet og de endte som en statsløs befolkning.3

1
Palæstina problemet 40

2
Palæstina problemet

3
Palæstina problemet – Israel – en stat i Mellemøsten